søndag , december 16 2018
Home / Mad / Gode retter til den kolde tid på året

Gode retter til den kolde tid på året

Når vinteren melder sin ankomst, og det bliver tid til at trække i det varme tøj, bliver det også tid til at skifte de lette sommerretter ud med de lidt tungere vinterretter, som er mere passende for årstiden. Det er naturligvis fuldstændig op til smag og behag, hvad man foretrækker at spise hvornår, men hvis du mangler inspiration til vintermaden i år, så er du kommet til det helt rette sted, for her finder du nemlig de bedste forslag til, hvad menuen kan bestå af i løbet af de kommende vintermåneder.

Tungt kød

Store, lækre bøffer bliver for de flestes vedkommende forbundet med en varm sommeraften på terrassen, men det betyder ikke, at man ikke kan nyde lækkert kød om vinteren. En lækker steg passer fantastisk godt ind på spisebordet om vinteren, især når det bliver serveret med det helt rette tilbehør. En sikker vinder her er selvfølgelig flødekartofler. Det er en lækker form for tilbehør, når der også er kød på menuen, og så er det tilpas tungt til at passe rigtig godt ind i vintermånederne. Hvis du har lyst til at supplere dit næste måltid med flødekartofler, så læs opskriften her og kom straks i gang.

I vintermånederne er det selvfølgelig også oplagt at tænke på flæskesteg, and og kalkun, når der snakkes om tungt kød, og selvom det ofte bliver opfattet som julemad, så gør det ikke noget at tyvstarte en smule eller at spise det efter jul. Det er i hvert fald garanteret, at lige meget hvornår man spiser det, så skal det nok smage fantastisk.

Varme supper

Det ultimative svar på såkaldt vintermad er naturligvis suppe. Der er nok ikke nogen anden ret, der er ligeså god at varme sig med som suppe, så det er selvfølgelig en af de hyggeligste retter at spise i løbet af året koldeste måneder. Suppe bliver dog ofte en smule kedeligt i længden, men der findes heldigvis efterhånden så mange forskellige svar på suppe, at man næsten ikke kan løbe tør for nye opskrifter. Leder du efter ny inspiration til de bedste supper og andre vintermåltider, så finder du de bedste opskrifter til vintermadlavningen her.

Supper som tomatsuppe, grøntsagssuppe og kartoffelsuppe er klassikere, når det kommer til suppe, men man har rig mulighed for at eksperimentere lidt hvis man har mod på det, f.eks. med græskarsuppe, gulerodssuppe eller noget helt tredje, som er lidt ud over det sædvanlige. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan finde på, og de fleste supper er heldigvis rigtig lette at lave.

Når nu man alligevel er i gang med madlavningen, så kan man med fordel bage et lækkert hjemmebagt brød til at spise ved siden af. Det er både super hyggeligt at bage og at spise, og så kan man selvfølgelig bage en stor portion, så man kan spise det friske brød i andre sammenhæng også.

Velsmagende simremad

Typisk for vinteren og det kolde vejr er, at det er passende at spise dejlig varm mad, som man kan varme sig på, og så må det også godt være lidt mere tungt end den mad, man typisk spiser resten af året. Simreretter, krydret mad og tunge råvarer er rigtig gode forslag og kan serveres på et hav af forskellige måder, så der er godt med variation i løbet af den lange vinter.

Simreretter som mørbradgryde, chili con carne og meget andet i samme kategori passer rigtig godt ind i ethvert vinterkøkken, og så er fordelen med sådanne retter, at man sagtens kan lave ekstra store portioner, så man har rester til flere dage og kan varme det op igen. Simreretter er som regel ret tunge og smager bare meget bedre, når det er koldt udenfor og man har tid til at sidde indenfor og hygge sig om den rare og varme mad, så det er selvfølgelig et must at diske op med i vintertiden.

About admin

Check Also

Forkæl dig selv med en middag i verdensklasse

En af de bedste måder man kan fejre noget på, er med god mad. Nogle …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *